Ok, har du fået læst mit digt jeg sendte til dig? 😊

Jeg synes også der er forskel på hvordan man bruger det. 😊

Tak for linket, men jeg bruger ikke Tiktok længere, da jeg har hørt de overvåger én. 😊
Også derfor det er forbudt i nogen lande at bruge pga sikkerheden 😊.

Det usynlige øjnene ikke lægger mærke til

Du kan måske ikke se det
Men jeg har noget jeg gemmer på
Noget kun få kender til

Det er min hemmelighed
Som jeg gemmer tæt på mit hjerte
For hvis alle ved det
Så kan det ødelægge min psyke og mit gode humør

For jeg har lidt nok i mit liv
Nu må det være slut med det

Jeg vil gerne ses
Jeg vil gerne holdes af
Have rigtige venner som ikke går bag min ryg

Så se mig
Jeg er et menneske
Af kød og blod
Jeg har også lov til at være her
Med og uden handicap

Døm mig ikke på det jeg mangler eller har svært ved
Jeg har også følelser
Tro mig eller lad være
Men det er rigtigt det jeg siger
Jeg bruger store ord for at du skal forstå du ikke min grænse skal overskride

Døm mig for hvad jeg gør
Ikke for hvad andre siger om mig
Tro ikke på alt hvad du hører
Folk elsker drama og at sprede rygter

Husk dine ord kan bruges imod dig
Så tænk over hvad du er i gang med at skrive
Ville du selv have det godt med at blive nedgjort?
At blive trådt på?
Nej, vel?
Det tænker jeg ikke

Derfor jeg ikke er ærlig omkring alt
Derfor jeg ikke åbner mit hjerte til hvem som helst
Nu ved du det

Et af mine egne digte (skrevet til personer med synligt og usynligt handicap; fordi en person selv skrev om det, da jeg spurgte om gode råd til hvad digte kunne handle om)

Ja, men jeg synes stadigvæk mine digte er bedre; fordi jeg selv har skrevet dem. ;D

Og ikke et digt jeg selv har skrevet, men AI endnu en gang. 😊

Denne er lige blevet skrevet, med fejl og det hele, men når jeg retter fejlene er det ret smukt synes jeg selv;

I livets favn, hvor glæden gror,
finner jeg styrke, som hjertet forstår.

Fra op- og nedture lærer jeg lidt,
hver erfaring, jeg får, gør sjælen fit.

Jeg lever nuet, hver dag er ny,
i øjeblikket finder jeg ro og fryd.

Ingen frygt for det, jeg er,
jeg stråler klart, som stjernerne bær.

Mit indre lys, jeg lader skinne,
for det menneske, jeg er, vil jeg vinde.

I naturens rum finder jeg fred,
blomsterne hvisker, og fuglene ser ned.

Fra skove til søer, en verden så rig,
ved hvert skridt, jeg tager, er livet mit sig.

De væsener små, de deler min vej,
i harmoni lever vi, og ingen er svag.

At være mig selv, det er en kunst,
jeg danser gennem livet med glæde og blund.

Så lad os fejre nuet, med livet som fest,
for at leve i glæden, det er helt klart det bedste

Og et digt behøver ikke være “perfekt”, så længe det er skrevet med hjertet er det i sig selv nok og unikt. 😊

Ja, det er også så smukt skrevet egentlig.