Starchild
2. oktober 2026Jeg skriver digte engang imellem, når inspirationen lige rammer. De fleste er på engelsk, men jeg tænkte, at jeg ville dele et her alligevel.
---------------------------------------------------------------------
Stjernebarn, en brændende komet i tomrummets favn,
I verdens øjne så let at erstatte.
Gennem en verden bygget af øjeblikke, for skrøbelige til at vare ved,
Mod den ukendte ende, der vil udslette fortiden.
Hvor ingen hører, og ingen husker
Ekkoerne af et liv, som tiden langsomt splitter ad.
Stjernebarn, i det endeløse rums vældighed,
Efterlader en komets hale et varigt spor?
Fra torden til stilhed er det faldets afslutning,
Tiden, hvor et stjernebarn igen bliver til intet.
Hvem vil huske de øjeblikke, der blev efterladt,
De dele af universet, der kun kan være mine?
Stjernebarn, os alle, alene på denne sære færd,
En livslang rejse, vi må begive os ud på uden guide.
Du er begyndelsen, og du er enden.
Sindet er et sted, hvor du ikke kan tage en ven med.
Hvert minde falmer, hvert øjeblik går i opløsning,
Som stjerner, der forsvinder i solens lys.
---------------------------------------------------------------------









