Date en med diagnoser

En person er heldigvis ikke deres diagnose 😃

Så ja, 100%, det er mennesket der tæller, ikke de udfordringer de oplever. Dog er jeg ret krævende hvad angår ambitionsniveau, så hvis en partner, på trods af udfordringer, ikke havde ambitioner, så ville det ikke være for mig. Det er så til gengæld lige meget hvad de ambitioner er.

Sådan skal det lyde 👍🏼

3 - HamfraAalborg: ...Dog med liiidt forbehold, hvilket måske kan fremstå lidt dobbeltmoralsk, i og med at jeg selv har et par diagnoser.

Men det er måske også lidt relateret til ambitioner.. Det handler mest af alt om at jeg ikke vil være ansvarlig for at en person kan håndtere deres udfordringer, så jeg ville helst se, at en person med eksempelvis paranoid skizofreni er velbehandlet, og at de er blevet så gode til at håndtere det og spørge om hjælp, at det ikke bliver til mit ansvar at lave "damage control" i de grænse-psykotiske eller psykotiske episoder. Det er dog kun et eksempel, men det kunne i og for sig være alle udfordringer, diagnosticeret eller ej.

Med det sagt, så er jeg ikke sky for at være støtte og support. Jeg skal bare ikke være ansvarlig eller behandlende 😃

Jeg er lidt med skoll her. Jeg forventer ikke, at andre skal tage ansvar for mine underlige og utidige ord. 🫢 Diagnoser er jo mange ting, og nogen kan man jo ikke nødvendigvis se. Jeg har Tourette, og i mit tilfælde er der (heldigvis) kun verbale tics og ikke motoriske tics, så jeg slå ikke pludselig nogen i r*ven eller rydder middagsbordet, men jeg kan sige nogle rimeligt grove ord ude af kontekst, og det er ikke noget der er et godt scoretrick. Da jeg også er rigtig god til at overtænke alting, kunne jeg godt frygte en situation hvor man er inviteret hjem hos en evt kærestes forældre, og så ryger der bare tics ud til alle sider. Det bliver jo ikke bedre hvis jeg er nervøs og frygter at jeg kommer til at ticse. Det er nærmest en ond cirkel, der så udløser tics. Men det er som sagt ikke noget jeg har erfaring med, kun noget jeg har (over)tænkt. Så det kan gå to veje; enten bliver det vildt morsomt eller totalt pinligt og nærmest tragisk. 😅

Det rigtigt, men det skal man jo som "Kæreste" jo bare vælge at acceptere og leve med og gå efter hvordan du er som person og kæreste 😉

Fik skrevet et længere indlæg som desværre ikke blev slået op, øv. Men kort fortalt, enig med Skoll her!!
Jeg er lidt træt af at det virker så tabu-agtigt at man ikke kan date en med en diagnose, eller selv date med en daignose. Livet er jo fuld af op og nedture, diagnoser eller ej. Man er vel sammen med dem man holder af, uanset livets gang.
Og folk er, som allerede hentydet, jo mere end en diagnose. Man kan have en, men ingen er en.

Det kan være ret tabu når man bliver dømt på det

Jeg vil anbefale Gabor Matés bog "Scattered Minds" og Thomas Armstrongs bog "Neurodiversity - Discovering the Extraordinary Gifts of Autism, ADHD, Dyslexia and Other Brain Differences" til jer alle 3 😃

Overordnet set omhandler det at man ikke behøver se anderledes hjernefunktion, psykiatriske og neuropsykiatriske diagnoser som patologiske, som man gør idag, specielt i den sundhedsfaglige verden, men om at man bør omfavne de potentielle styrker der er ved neurodiversitet.

(Neurodiversitet er stadig et begreb i udvikling, så der er stadig ingen helt konkret konsensus om hvad det betyder, men fælles for alle definitioner jeg har fundet og kender til, så handler det om at se styrker fremfor patologi/sygdom)

9 - Skoll: Jeg er ikke færdig med Goffmann og ny føjer du mere til 😅
🫶

10 - Vikka: Goffman og Gordon Gates kan også sagtens kobles til de her 2 🤣

Goffman og Gates snakker meget om stigmatisering, hvor Gates er meget ovre i stigma for neurodivergente, og Goffman er fundamental teori om stigma.

En god del af "paradigmet" med neurodiversitet er at arbejde afstigmatiserende, og væk fra det patologiske verdensbillede 😃

10 - Vikka: Hvis du downloader Libby appen på din telefon, og opretter et online bibliotekskort, så kan du lytte til Scattered Minds gratis der! 😃 Der er nok lidt venteliste.. Det tog mig 10 uger at få lov til at låne den..

12 - Skoll: Tak for tippet. Det lyder som noget jeg er nødt til. 😅

Det ser jeg ikke noget problem i man skal ikke se på diagnoserne men på personen. Jeg har selv ADHD med Autisme og har da haft en del kærester selv om det er ved at være nogle år nu siden den sidste.

15 - Thedreamer: Kan du uddybe hvad "mild autisme" og "lidt angst" er? Jeg er ikke helt sikker på hvad du prøver at formulere her 😃

Hvis jeg kunne vælge nej.

Jeg har selv en udifferenceret skizofreni diagnose, og en partner der er super forstående selv om han også har nogle problematikker.

Men hvis jeg helt selv kunne vælge om min partner skulle have en diagnose eller ej ville jeg sige nej. To ustabilt i et forhold er ikke sjovt. Det er virkelig hårdt arbejde. Og ofte er det mig der skal være den stærke, også i de perioder der er hårdest for mig.

Man kan ikke vælge hvem man forelsker sig i, og nogen kan ikke forelske sig i en person med en psykiatrisk diagnose(hvilket jeg tænker er det du mener, og ikke somatisk), hvilket også er helt i orden.

Men hvis jeg var forelsket i en med diagnose ville jeg ikke vælge vedkommende fra pga. Diagnosen.

17 - Thedreamer: Jeg spørger lidt ind til det, fordi jeg ikke mener der er noget der hedder "mild" autisme eller "mild" angst. Sandt nok at nogle med autisme og angst kan fungere bedre i vores samfund, men der kan man også kigge på tilgængelige ressourcer hos individet.

Diagnose og sygdomstanken er lidt ved at ændre sig, hvilket også er evident af den væsentligt større mængde af f.eks. individer med paranoid skizofreni der tager videregående uddannelser, hvor det før blev betragtet som nærmest en automatisk førtidspension. Vi bliver som samfund bedre og bedre til at skabe plads til individer, hvis udfordringer gør det svært for dem at indrette sig i et samfund. Både sundhedsfagligt og socialt er vi blevet bedre til at indrette samfundet, istedet for at indrette personen.

I forhold til angst, så er alle mennesker ængstelige. Det er en helt naturlig følelse reaktion på oplevet fare. Angst diagnosen får man kun hvis det skaber væsentlig dysfunktion. Med autisme er den sværere, for laaangt de fleste med autisme maskerer for at passe ind, som så derved bidrager til at de brænder ud meget tidligere end individer uden autisme.

Med det sagt, så forstår jeg godt hvad du mener, og at du intet ondt har imod eventuelle diagnoser, så det er udelukkende en kommentar til omtalen af det, da jeg personligt synes det kan bidrage til lidt FOR negative konsekvenser for netop de mennesker med de problematikker, at omtale det på den måde.

På den anden side, så snakker man også aaalt for lidt om pårørende, og hvor uvirkeligt hårdt det er at være pårørende til en, hvis udfordringer på baggrund af diagnose, skaber væsentlig dysfunktion.

Kommer an på hvilke diagnoser der tale om.
Personens levevis
Er det en uden struktur som er blanket helt af i misbrug, kriminalitet mm.
så er jeg IKKE interesseret.

Nej autisme feks. Ingen kriminalitet her 😳

hejsa jeg har selv autisme og er blind.
og jeg forventer at han er lige så rummelig som jeg selv er de jeg synes det handler om
den der
kemi.
erkemie
der
gør ikke
mig noget hvis
han har noget pzykisk eller et misbrug så længe han bare er ærlig.

helt fra starten af.

Realistisk set kan det ikke lade sig gøre, da vi alle har et eller anden i baggagen og lad mig gøre det meget klart at jeg ikke dømmer folk, uanset om de er med eller uden kendte diagnoser.

Men vil dele det op og sige jeg ikke ville kunne date en med svære diagnoser, særligt personligheds diagnoser som borderline, skizofreni, OCPD, Autisme spektrum mm. Uanset hvor meget diagnosen påvirker deres dagligdag.
Ydermer ville jeg heller ikke kunne date en med spiseforstyrrelser.

Når man lære en person at kende med disse problematiker, så skal man være klar over at det ikke er en baseline, de kan nemt have udsving, nogle milde udsving både i negativ og positiv retning, andre større udsving.

Uanset hvor godt man kan håndtere psykiatriske diagnoser, så bliver det personligt når de kommer tæt på en, og det kan være rigtig svært at være objektiv omkring det, selv hvis man kan være objektiv kan det koste rigtig meget af ens eget overskud til at være i det.

Det har været prøvet og jeg må sige nej tak til at date en med de udfordringer.

Det betyder heller ikke at jeg ikke kan være venner med folk uanset hvad de måtte kæmpe med.

Ja hvis Jeg mødte en kvinde med diagnoser så som autisme ville det ikke være et problem da Jeg selv er autist. om hun har arbejde eller ej er ikke det mest vigtige for mig, det er mere vigtigt vi kan med hianden.

Jeg vil sige men bliver set lidt med på vis men har noget synes der skal være plads til alle håber du få svar på dit spørgsmål og god dag

Det er jeg helt enig i Niko1990. Og i lige måde 🤗

HamfraAalborg tak